Familien Flensted Andersen
Jens Flensted Andersen ses at tage - Realeksamen 1960-618Jyderup Realskole
Jacob Flensted Andersen ses at tage Realekseman 1963-648Jyderup Realskole
Jakob Flensted vandt tegnekonkurrencen konkurrencen i børnebogsugen 1961
Jørgen Flensted Andersen
Om Jens, Jakob og Jørgens forældre kan vi læse:
Fra kristlig dagblad 10. november 2003 (kopieret 11/10.2014)
Pastor emeritus Harry Flensted Andersen, Sorø, er død, 89 år. Harry Flensted Andersen blev cand.theol. i 1940 og året efter ansat som hjælpepræst ved Skt. Peders Kirke i Næstved. Fire år efter kom han til Højby ved Nykøbing S. som residenskapellan, og fra 1950 til sin pensionering i 1983 var han sognepræst ved Skamstrup og Frydendal Sogne ved Mørkøv. Harry Flensted Andersen var fra 1973 til 1979 folketingskandidat for Kristeligt Folkeparti og havde i 1975 en kort periode som folketingsmedlem.

1964 jan.; Hvis min prædiken er streng
Hvis min prædiken virker streng, er de ofte mig selv, jeg vil tale alvor til.
Pastor Flensted Andersen, Skamstrup, fylder 50 og fortæller om, hvorfor han blev præst, om musik, livet i præstegården med 14 værelser og værdien af menneskefællesskabet i et sogn.
Fra den sidste høje bakke mellem Sørninge og Skamstrup ser man det pludseligt - det panorama, der er blevet motiv for mange kendte kunstnere - en af Danmarks smukkeste beliggende landsbyer, samlet om det mest centrale i sognet; den historiske gamle kirke, hvis kalkmalerier er lige så yndet motiv som byen. Skamstrup - engang hovedbyen for det store Skamstrup-Frydendal sogn, indtil stationen i Mørkøv forrykkede balancen - er intet dusinsogn. Det er kendt som et sogn med stoute beboere, der tør står fast på deres meninger, og det er egentlig ganske naturligt, at sognet har en præst, der så sandelig heller ikke er et dusinmenneske: pastor Harry Flensted Andersen, der er stout som det sogn, han er sjælesørger for, alvorlig og mærk at se, men med glimt af lune i de brune øjne bag brilleglassene, ung i sinde og væsen, og alligevel kommer præsten ikke uden om den kendsgerning, at han mandag den 27. januar 1964 runder de halvtredsindstyve år, og i den anledning, på opfordring, har lovet os en samtale.
Valgte at blive
Det er typisk for pastor Flensted Andersen, at glæden ved og stoltheden over det smukke sogn og den særprægede kirke er det første, der skal tales om, så snart der er taget plads i det hyggelige studereværelse, som en præsts kontor vel stadig kaldes.
Vil de se, selveste Burmeister & Wain har benyttet et af kirkens kalkmalerier til motiv for deres kæmpemæssige og flotte årskalender for 1964, og se her: Høsts's Røde Kalender for 1963 brugte som motiv den berømmelige udsigt fra kirkegårdslågen; den skønt beliggende mølle, der aldrig burde have lov at gå i forfald.
- De er glad for Deres sogn eller sogne?
Mere end glad; det er et dejligt sogn med en trofast menighed og et ualmindelig venligt menighedsråd.
- Som de selv er formand for?
Nå, ja, men det forklarer vel ikke alt! Her er, hvad man på jævnt jysk vil sige "en ikke ringe kirkegang". Alligevel ved nok en del, at jeg sidste år kunne være blevet præst i Præstø. Der var noget med henblik på den alt for store præstegård med dens i alt 14 værelser, men da det kom stil stykket, så kunne vi ikke, når vi gjorde op med os selv - min kone og jeg - sige farvel til sognet og alt, hvad vi her har at glædes ved. Vi sprang fra - og hvor er jeg dog glad for, at vi gjorde det.
Samme dato som Mozart
- Det var fødselsdagen vi kom fra...
- Ja, hvordan har de dog fåret hørt om den; jeg troede ikke, et menneske huskede på det. Men jeg kommer vel ikke uden om at indrømme, at jer er født den 27. januar 1914 - samme dato som Mozart og ekskejser Wilhelm. Mozart er derved måske skyld i min glæde ved musikken. det er sværere at se den anden relation, da jeg ikke engang saver brænde!
Ulykke blev vendepunktet
- Var det fra barneårene, de fik lyst til præstegerningen?
- Nej, slet ikke, jeg ville dyrke musik eller være lærer. Min far var skræddermester i odder, hvor jeg havde de første seks år af min barndom, hvorefter mine forældre flyttede til Aarhus, og i Aarhus fik jeg min skolegang med matematisk-naturvidenskabelig eksamen for øje; en eksamen jeg da også tog i 1933.
Egentlig levede jeg mest for musikken. Jeg har spillet fra jeg var seks år og på efterhånden alle slags instrumenter. Jeg spillede også i FDF, hvor jeg fik gode kammerater, og dermed er inde på optakten til præstegerningen.
Det hændte en sommerdag, at jeg sammen med tre FDF-kammerater var ude at sejle i en robåd. Båden gik til bunds, og de to kammerater druknede. Den tredje kammerat og jeg svømmede mod land og blev taget op i en båd, der kom os til hjælp. Da vi kom op i båden, takkede min kammerat højlydt for sin redning
- og først da vi kom i land, fik vi at vide, at de to blev derude.
Det blev et vendepunkt for mig, og det står prentet sådan, at jeg kan sige Dem klokkeslet og dato; klokken var 10.11 den 19. juli 1932. Det stod mig klart, at jeg ikke, som min reddede kammerat, havde takket Gud, og min reaktion i dagene efter var den, at jeg følte hændelsen som et tegn for, at jeg skulle tjene Gud ved at blive præst. Før den tid havde jeg nok et gudsforhold, men det var ikke noget personligt og dybtgående for mig - ikke på samme måde som det blev.
I 3. g modnedes tanken hos mig, og jeg tog min beslutning; jeg ville være præst.
Tale alvor til sig selv
- Med en bestemt retning`
- Ja; Indre Mission. Det måtte det være i den alvor, det blev for mig. Det er ikke let at gøre sig fortjent til en redning. Man kommer alt for ofte til kort, rent menneskeligt. De kan godt skrive, at hvis jeg sommetider i mine prædikener virker lidt streng, så er det mig selv, jeg vil tale alvor til; min selv jeg vil går i rette med.
- De tog teologisk eksamen i Aarhus?
- Det kunne dengang ikke lade sig gøre at tage hebræikum i Aarhus; men jeg var den første student ved det nye universitet i Aarhus, og den første der, som tog eksamen i filosofikum. Eksamen i hebræikum tog jeg i København, men har ellers udelukkende læst i Aarhus. Fra 1936 til 1939 var jeg kordegn ved Aaby kirke uden for Aarhus samtidig med at jeg læste til teologisk eksamen, og derved kunne jeg blive præst uden læsegæld. Kordegnetiden blev også rent praktisk en god hjælp for mig som præst; derved at jeg fik lært at føre kirkebog, lært formaliteter ved kirkelige handlinger - der var f.eks. 52 bryllupper på et år.
De første præsteår
- Efter 1939 blev De præst?
- Den afsluttende teologiske eksamen tog jeg i 1940. Den 1. september 1938 brød krigen ud, og den 9. april 1940 faldt i eksamenstiden. Det var en streng tid at skulle samle sig om at læse, men professor Thomsen sagde til os; "I må være glade for, at er noget I skal". Det har jeg tit tænkt på, for det gælder også i andre forhold, når noget er svært, at det hjælper at vide, der er noget vi skal gøre.
- Deres første embede?
- Det blev som hjælpepræst i Næstved, og det var virkelig heldigt, for i Næstved lærte jeg min kone at kende og blev gift den .... nå, nej, det får De ikke lov at skrive, for så bliver sølvbrylluppet noteret op! I 1945 blev vi præstefolk i Lumsås - også et dejligt sogn med prægtige mennesker - og det var ikke sognets skyld, at det var for lille, når man gerne ville have noget at bestille - mere end der var - kirkeligt set.
Den nære kontakt
Det blev en oplevelse at komme til Skamstrup-Frydendal sogne, og vi var lykkelige for det. Et landsbysamfund giver den nære kontakt, en samhørighed i glæde og sorg.
- De er kendt som en præst med Deres meningers mod ...
- Kan hænde det sommetider havde været klogere at tie, men på den anden side, er det ikke netop på godt og ondt, at man skal lære at acceptere hinanden? Jeg vil nødigt, at der skal være skillelinjer, men man skal kunne lære at respektere andres meninger, og er det første lært, da vokser man sammen og står sammen - ubrødeligt.
- Mørkøv eller dele af Mørkøv by hører med til Skamstrup sogn?
- Ja, endda de to tredjedele. Hele venstre side af Mørkøv, set fra Skamstrup, og en del af højre side. For eksempel hører stationen og hotellet til Mørkøv, men Kino hører til Skamstrup. Det kan være lidt vanskeligt for en by med en sådan mærkelig sogneopdeling, og det gør det også vanskeligt for en præst, som gerne vil være lige meget præst for hver eneste i sit sogn. Om min vilje til det, må ingen tvivle for folkekirken, i tilnærmelsen mellem trosretninger, at det, der binder os, er større end det, der skiller os. skulle der siges noget om fornyelse, så skulle det være, at der er brug for myndige røster, som ikke bare "taler", men som har myndighed nok til, at få alle til at lytte, til at indse, at der er en mening med vort liv.
- Hvad ligger Dem særligt på sinde?
- At slå til som præst. Der er meget, jeg gerne vil nå, besøge de gamle - og det er mig hver gang en glæde at tale med de ældre i sognet - at besøge de syge, i det hele taget at tale med mennesker. Her kommer da også mange, og vi er glade for alle venskaber.
Musikken
- De er populær som selskabstaler ...
- Er jeg virkelig? Nå, - ja, hvis noget inspirerer mig, så må jeg frem med det, og så har jeg måske været heldig en gang i mellem. For øvrigt har jeg også med megen glæde deltaget aktivt i Bjergby-Mørkøv sangkor. I sin tid var jeg også aktiv som studentersanger i Aarhus. Ja, sang og musik er godte fortolkere og en kilde til fornyelse. Det føler vi også, når vi spiller sammen, sønnerne og jeg, Jens og Jakob på trompet, Jørgen på klaver eller orgel og jeg på basun.
- Det var jo endda fra kirketårnet juleaften ... og vi vil meget gerne ha' et billede af præsten med basun.
- Ikke tale om, det får De mig ikke til, for så er der måske nogen, som ikke vil ta' mig alvorligt! Er det ikke bedre her ved skrivebordet med en masse bøger og papirer, jeg mener sådan ærværdigt set. For øvrigt spiller jeg da på mange andre instrumenter, f.eks. klaver, violin, trompet, tuba og kornet!
- Fru Flensted Andersen spiller ikke?


Præstefrue med 14 værelser at passe
- Nej, men maler, det må De se. Det er utroligt, hvad min kone kan nå. Uden hjælp af nogen art holder hun præstegården med alle dens 14 værelser, sørger godt for drengene og mig og alle, der kommer her, bager og sylter selv, og når endda at male og tegne. Jens maler også, det og det og det, og et af mig - det ligner vist, men det må man endelig ikke sige!
En tur gennem de smagfulde og smukke stuer er en oplevelse for sig, næsten hver ting har sin historien og er samlet med omtanke. Gedigne antikviteter fremvises med berettiget stolthed og ejer glæde, og ind i mellem er der gamle kobberstik fra sognet, den gamle præstebolig, kirken, møllen, udsigtspunkter. Et klenodie er B. S. Ingemann's morgen - og aftensange, illustreret af Carl Thomsen, med motiver fra Skamstrup sogn. I denne forbindelse nævner præsten, at Skamstrup-Frydendal sogn fra gammel tid var et sogn, der blev lagt mærke til. Der blev kirkelig set sagt, at det var et af de sogne, der blev kælet for. Den hundredeårige hovedbygning, pompøs og ærværdig med takkede gavle, var bolig for mange provster, blandt andre provst Wegener, der senere blev biskop, og som efterfulgte pastor Jul. Borup, der var præst i Skamstrup fra 1857-98. Provst Larsen havde embedet fra 1907-36, derpå præsterne Austin Hansen og Borregaard, sidst nævnte er nu provst i København.
præsteboligen

- Er der sket forbedringer i Deres embedstid?
- Adskillige. her er jo en pragtfuld bolig. Udlængerne var skrøbelige, men i 1953 lod meninghedsrådet nye opføre. Senere blev haven langt om, og den have er også et kapitel for sig, jo, det må slås fast endnu engang; her er meget at være glad for og meget at gå ind for. Det er vort håb og ønske, at vi kan strække til i gerningen, evne at give det, vi gerne vil. Som præst håber jeg, at der stadig må samles en menighed - voksende menighed - om det budskab, vi har at bringe, og at Gud vil velsigne arbejdet, så det lykkes.

Fremtidsønske
- Et fremtidsønske?
- Det skal være, at der altid "for de gamle, som faldt, må være nye overalt"
Karakteristisk er det for pastor Flensted Andersen, at det ønske, der afslutter samtalen, ikke gjaldt ham selv personligt, men havde perspektiv for det sogn og den menighed, han er præst for, og som han lærte at holde af, som han selv udtrykte det; "på godt og ondt, i glæde og sorg". Pastor Flensted Andersen skildres af sin menighed som en ener, en karakteristisk personlighed, som på en god måde forener pastoral værdighed med jævne medmenneskelighed, og som har evne til at give af sit sinds rige mangfoldighed til andre, en evne til at kunne tale om liv og død, så gudsforholdet bliver den dybe baggrund, og evnen til at kunne være glad og oprigtig, objektiv for en sag, med lune i replik og væsen. Sådan har sognebørnene lært deres præst at kende, og sådan holder de af ham, det vil han få at mærke ved 50 års milepælen1

1977, Holbæk Amts Venstreblad 7. november 1977, side 10; Man har bedt mig om at blive
Pastor Flensted Andersen, Skamstrup, ikke mere folketingskandidat.
- Såvel folketingsgruppen som partiets kulturudvalg har bedt mig om at blive i kulturudvalget. På nuværende tidspunkt har jeg ikke taget stilling til det spørgsmål, siger sognepræst Flensted Andersen, Skamstrup, som har trukket sig fra sit kandidatur som folketingskandidat for Kristeligt Folkeparti i Ringstedkredsen.
Flensted Andersen disposition er et resultat af den strid, der har hersket inden for Kristeligt Folkeparti siden partiets start, og som går ud på, at man ikke kan nå til enighed om, hvorvidt man i partiet skal holde den kristeligt-etiske fane højt eller om man skal gå ind for en her-og-nu-politik.
De samme interne hundeslagsmål har man i øvrigt i Socialistisk Folkeparti, hvor det kristelige blot er udskiftet med det marxistiske.
Pastor Flensted Andersen har gennem hele sin tid i partiet bekendt sig til den fløj, der giver her-og-nu-politikken anden prioritet.
Det gør partiledelsen i Vestsjællands amt, herunder Ringstedkredsen ikke.
Derfor har Flensted Andersen trukket sig tilbage.
- Jeg er stadig medlem af Kristeligt Folkeparti. Jeg har ikke aktuelle planer om at udmelde mig, og jeg har som sagt heller ikke taget stilling til mit fortsatte medlemskab af partiets kulturudvalg, siger Flensted Andersen til Venstrebladet2

1974, okt.; Jens Flensted udstiller på Charlottenborg
Den kunstneriske udvikling for maleren og tegneren Jens Flensted, søn af pastor Flensted Andersen, Skamstrup, har været vidtspændende fra det rent naturalistiske over en kubistisk periode til det surrealistisk abstrakte og nu mere rendyrket form for abstrakte kompositioner. De mange anerkendelser, der er blevet Jens Flensted til del ved en række udstillinger er nu resulteret i, at han for første gang arrangerer selvstændig udstilling på Charlottenborg med fernisering i morgen, lørdag den 26. oktober 1974
Åbningen finder sted kl. 14, hvor der ventes et stort antal gæster, kritikere, kunsthandlere, familie og venner.
Udstillingen omfatter arbejder fra perioden 1968 til 1974. Også han naturalistiske arbejder udstilles, og i den genre har tidligere været udstillet bl.a. motiver fra Skamstrup kirke, naturskønne Skamstrup motiver fra landskabet på hans barndomsegn, motivet "Udsigt fra mit vindue" (i det indre København), hvor han boede i sin tid som elev på kunstakademiet. Der er også en del figurer og portrætter men størst er produktionen af de abstrakte arbejder såvel malerier som tegninger og jens Flensted har i de nævnte seks år været særdeles produktiv.
Påvirkninger
Måske har Jens Flensted fået den første kunstneriske påvirkning eller inspiration fra sin mor, fru Kate Flensted Andersen, hvis mange smukke naturalistiske billeder smykker væggene i Skamstrup præstegård. Premieren for sin kunstneriske løbebane havde Jens Flensted faktisk som elev på Jyderup Realskole, mens nuværende kommunalbestyrelsesmedlem Th. Vang Petersen var leder af skolen. Jens var en af vinderne i en tegnekonkurrence og blev omtalt for sit talent.
Alligevel valgte han først murerfaget til en praktisk uddannelse. På kunstakademiet arbejdede han under maleren Harald Leth og professor Egill Jacobsen, men påvirkedes senere i særlig grad af den førende non-figurative maler, professor Richard Mortensen, som den der har betydet mest for Jens Flensteds udvikling.
Tre gange har Jens Flensted fået antaget arbejder på Charlottenborg og Den Frie, men det er første gang han udstiller selvstændigt. Flere legater har givet ham mulighed for supplerende studier. Der stilles store forventninger til ferniseringen, som forhåbentlig åbner portene til den kunstneriske fremtid der er målet for enhver kunstners stræben. 3
Jens Flensted
På rådhuset i Jyderup vil de mange mennesker der daglig kommer dette sted, men i øvrigt også hvem der kun måtte begive sig derud, tage en ny lokal maleriudstilling i øjesyn.
Det er den 31 årige kunstmaler Jens Flensted, søn af pastor Flensted Andersen, Skamstrup, der netop har ophængt 40 malerier og tegninger. Denne udstilling hænger den næste måned, hvorefter der kommer en ny af samme kunstner. Den første udstilling er Jens Flensteds første værker fra han for fem år siden startede som elev hos professor Richard Mortensen, hvor han stadig arbejder. Der er tale om en god naturalistisk produktion, startende med en serie malerier i ret så seriøse farver.
Jens Flensted
Senere bevæger den unge kunstner sig over i blyantstegninger, en produktion der med sin lette streg giver et virkeligt godt kunstnerisk indtryk. På næste udstilling om en måned vil der ligeledes blive omkring 40 værker, men hovedsagelig tegninger og i større formater end på den første udstilling, siger Jens Flensted.
Alsidig uddannelse
Jens Flensted har bag sig en alsidig uddannelse. I 1967 blev han elev på Glyptotekets tegneskole hos maleren Askov Jensen. 1968 optaget på kunstakademiet hos maleren, gæsteprofessor Harald Leth. 1969 elev af maleren, professor Egil Jacobsen og grafikeren professor Palle Nielsen, og endelig i 1971 optaget på maleren, professor Richard Mortensens skole, hvor Jens Flensted stadig er elev.
Jens Flensted har bag sig en stor produktion og har udstillet mange steder, og han har gennem årene modtaget flere legater.

1977, Jørgen Flensted Andersen
På søndag den 18. september 1977 holdes høstgudstjenester i Skamstrup og Frydendal kirker henholdsvis kl. 10 og .
Ved disse gudstjenester spiller Jørgen Flensted Andersen sidste gang som organist ved de to kirker. Jørgen Flensted Andersen startede som kirkeorganist som 12 årig, og var dengang landets yngste. Efter 13 år i hvervet ønsker han nu at holde op for at færdiggøre sit teologistudium4

1969 dec.; Jens Flensted arb. solgt til Tuborgfonden
Mellem de kunstnere der udstillede på Charlottenborg er, Jens Flensted Andersen, søn af pastor Flensted Andersen, Skamstrup, og Jens Flensted har opnået det for en ukendt kunstner meget usædvanlige, at han på udstillingens første dag solgte et af sine arbejder til Tuborgfonden.
Motivet kalder kunstneren slet og ret for "Opstilling"
Det kan komme til at betyde meget for ham. De københavnske kritikere fra hovedstadspressen har også givet ham enstemmig god kritik og betegner ham som en lovende kunstner.

Optakt i Jyderup
Den egentlige optakt til, at Jens Flensted fik lyst til at udvikle det kunstneriske talent, som er en arv fra moderen, fru Flensted Andersen, skete på Jyderup Realskole, hvor Jens vandt førsteprisen i en konkurrence om den bedste plakat for Ungarns hjælpen. Han fik dog uddannelse som murer før han begyndte uddannelsen på Glyptoteket, hvor tegneren Askov Jensen var hans lærermester, og i 1962 fik Jens Flensted sin debut på Kunstnernes Efterårsudstilling. Også denne blev betegnet som lovende og lige siden har han været inde i en stærk personlig udvikling, der genspejles i hans mere modne arbejder.
For anden sæson er Jens Flensted elev hos professor Egill Jacobsen, og kunstkendere og personlige venner glæder sig til, at følge hans videre kunstneriske løbebane5

1968 maj; Jens Flensted optaget på Kunstakademiet
Tegneren og maleren Jens Flensted Andersen, søn af pastor Flensted Andersen, Skamstrup, har modtaget meddelelse om, at han er optaget på Kunstakademiets malerskole. Da det påstås, at være yderst vanskeligt at slippe gennem den meget strenge sagkyndig bedømmelseskomités afgørelse for optagelse, er naturligvis såvel den unge kunstner, som han forældre, meget glade for optagelsen.
Jens Flensted Andersen har været aktiv inden for tegne- og malerkunsten lige siden drengeårene, og erhvervede sin første anerkendelse, da han blev præmievinder ved en tegnekonkurrence på Jyderup Realskole, hvor han var elev. Der er flere udøvende kunstnere i præstefamilien og fru pastor Flensted Andersen har malet mange dejlige kunstværker. Jens Flensted Andersen, der i vinterhalvåret har været ansat på Glyptotekets tegnestue, sendte udførte tegne- og malerarbejder ind til bedømmelse, og det har altså nu resulteret i den glædelige optagelse6

1974, Kalundborg Folkeblad 9. nov. 1974, side 7; Jens Flensted - en kunstner med et farvefølsomt øje..7

1975, Jens Flensted Andersens værker udstillet på Tornved Rådhus
Maleren Jens Flensted Andersen udstiller for tiden anden afdeling af sine arbejder på Tornved rådhus. Første afdeling var udstillet i april og omfattede omkring 40 værker, hovedsagelig i naturalistisk stil, fra tiden på Akademiets forskole og før den tid.
Den aktuelle udstilling rummer ca. 25 billeder, henholdsvis i tusch, farvekridt og oliemaling. Priserne ligger fra 400 kr. for den mindste tegning til 4500 kr. for det største maleri.
Alt er fremstillet i tiden fra 1971. Jens Flensted Andersen var først elev på Glyptotekets tegneskole, og blev i 1968 optaget på Kunstakademiet, for i 1971 at blive elev hos professor Richard Mortensen, hvad han stadig er.
I modsætning til den første udstilling, der som nævnt holdt en naturalistisk linje, er det udelukkende abstrakt kunst, der nu vises på rådhuset. Der leges med form og farve og appelleres til den enkeltes fantasi.
Jens Flensted Andersen har adskillige udstillinger bag sig, kunstnernes efterårsudstilling i 1967, New Art Gallery i Odense, forårsudstillingen, Nordjysk Kunstmuseum, og havde i efteråret 1974 en stor retrospektiv separatudstilling på Charlottenborg9
Der er til denne artikel 2 billeder
Jens Flensteds malerier 1975 Jens Flensteds malerier 1975


Kilder:
Kilde 1: Kalundborg Folkeblad 20. januar 1964, side 5 Hvis min prædiken er streng
Kilde 2: Holbæk Amts Venstreblad 7. november 1977, side 10; Man har bedt mig om at blive
Kilde 3: Kalundborg Folkeblad 25. okt. 1974, side 6; Jens Flensted udstiller på Charlottenborg
Kilde 4: Kalundborg Folkeblad 13. september 1977, side 6; Jørgen Flensted Andersen, Farvel til organist
Kilde 5: Kalundborg Folkeblad 9. dec.1969, side 6; Jens Flensted arb. solgt til Tuborgfonden
Kilde 6: Kalundborg Folkeblad 4. maj 1968, side 6; Jens Flensted optaget på Kunstakademiet
Kilde 7: Kalundborg Folkeblad 9. nov. 1974, side 7; Jens Flensted - en kunstner med et farvefølsomt øje..ikke medtaget
Kilde 8: Jyderup Realskoles årsberetning 1961-64
Kilde 9: Kalundborg Folkeblad 5. juli 1975, side 7: Jens Flensted udstiller


Sidst rettet 24. marts 2015
©Jyderup Realskole